Forbered dig

Udover en muskelstyrke og kondition, er der andre områder du med fordel kan træne.

Svømning

Kravet til optagelse på kursus er, at du skal skal kunne svømme 1000 m brystsvømning på max. 25 min., svømme 25 m under vandet uden afsæt og udføre et hovedspring fra 3 m vippen. Kun iført badebukser og evt. svømmebriller.

Gå i svømmehallen mindst et par gange om ugen og øv svømning og
vandtilvænning over og under vandet. Træn brystsvømning,
undervandssvømning, vandtrædning og spring fra 3 m vippen. Træn også svømning i uniform (Kampbukser, kampjakke, undertrøje, sokker og støvler) samt afklædning af uniformen imens du træder vande.

Søg gerne hjælp til at svømmeteknikken på plads. Gør det så tidligt så muligt så træningen bliver optimal. Spørg f.eks. Livredderen om hvem i din lokale svømmehal der kan hjælpe dig. Det kan være en person eller svømmeklubben.

O-lære
Meld dig ind i en orienterings klub og begynd at løbe orienteringsløb.
Mix det med egen marchtræning, på 2 cm hærkort.

March
Træn marchtræning med rygsæk i uniform og støvler. Gå straks i gang da det kræver tilvænning af led, sener og muskler.

Start med 12-15 kg. i rygsækken og en distance på 10 km. Øg herefter distancen og vægten gradvist indtil du går 30 km med 20 kg. Varierer underlaget du træner på, så du både går på asfalt, på grusveje og stier, i almindeligt terræn, ujævnt terræn og bakket terræn. Når du har været i gang nogle uger kan du med fordel indlægge korte løb af 1-2 min. varighed hvert 5-6 min.

Kombinér gerne marchtræningen med orientering på 2 cm hærkort.

Knob
Lær de mest normale knob. Når du kan dem, så lav dem med lukkede øjne.

Generelt så træn ikke FOR meget. Træn indtil du ligger over kravene og så hold det ved lige derfra og træn istedet videre på de områder der er sværrest for dig.